Skip to content
Gå til strik for begyndere og letøvede hos FOF Nordvestjylland, Holstebro

Strik for begyndere og letøvede

Har du lyst til at lære at strikke eller måske lære nyt og blive inspireret? Så er dette strikkekursus måske noget for dig.

Jeg vil komme ind på de basale teknikker, så du bliver godt klædt på til netop dit strikkeprojekt.

Det kan f.eks. være:

- slå masker op
- strikke ret og vrang
- tage ud og ind
- og selvfølgelig lukke masker af og hæfte ender.

Strik skal være sjovt og hyggeligt, for man lærer bedst i hyggeligt og trygt samvær, og det er også en vigtig komponent på dette kursus.

Om du er nybegynder eller let øvet strikker, får du individuel hjælp og læring igennem hele forløbet. Undervisningen vil være uformel og tage udgangspunkt i netop dine forudsætninger og ønsker. 

Medbring strikkepinde (str. 3,50, 4,00 eller 4,50 mm), og garn (gerne uldgarn).
Har du et projekt, du kunne tænke dig, eller er du allerede i gang med et, medbring da gerne dit eget strikketøj og evt. opskrift.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 10.01.2024 18:30-21:00 FOF - Brogårdsvej 2 Lisbeth Reumert
2 Onsdag 17.01.2024 18:30-21:00 FOF - Brogårdsvej 2 Lisbeth Reumert
3 Onsdag 24.01.2024 18:30-21:00 FOF - Brogårdsvej 2 Lisbeth Reumert
Se alle Se færre
Lisbeth underviser i strik for begyndere og letøvede i Holstebro

Lisbeth Reumert

Mit navn er Lisbeth Reumert, og jeg underviser i strik hos FOF Nordvestjylland.

Jeg prioriterer højt, at man føler sig godt tilpas og tryg i undervisningen, for jeg er af den overbevisning, at man lærer bedst i trygge omgivelser.
På mit hold kan alle være med, og mit fokus er på, at du får individuel hjælp og lærer basale teknikker, så du bliver klædt på til at strikke forskellige projekter.

Det er bevist, at strik har en stor betydning i forhold til velvære... f.eks stimulerer det  lykkefølelsen, reducerer stress og angst, og giver et flow, hvor vi glemmer tid og sted, og bare giver os hen. Det er da ikke helt tosset.

Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, og har bl.a. arbejdet indenfor bostøtte/psykiatriområdet.

Jeg har altid været kreativ, og har strikket siden jeg var helt ung. 
For nogle år siden besluttede jeg mig for at gå all in i strikkens verden, og designer i dag strik og har min hjemmeside: www-altomstrik.dk. Jeg elsker at undervise og se glade deltagere, som får blod på tanden til at lære nyt.
Der findes nemlig ingen dumme spørgsmål.

Jeg glæder mig til at møde dig!