Skip to content

Vidste du, at du ved hjælp af søgefunktionen, forstørrelsesglasset til højre ved siden af varekurven, nemt og hurtigt kan finde netop dit kursus. Skriv søgeord som f.eks. spansk og du vil få vist vores udvalg. Du kan også søge på by, underviser, fagområde m.v.

Snitteslapperas for kvinder af kvinder, kreativt kursus, træ, Hjerl Hede, FOF Nordvestjylland, Holstebro, Sevel

Snitteslapperas for kvinder, af kvinder

Snitteslapperas for kvinder, af kvinder

På dette kursus vil du lære grundlæggende principper for grøn sløjd. Begrebet grøn sløjd hentyder til, at det er “grønt” = nyfældet træ, der arbejdes i. Gennem kurset vil vi arbejde med materialekendskab, brug og vedligehold af værktøj samt designvalg og overfladebehandling af træprodukter. Der vil blive instrueret i traditionelle teknikker for bearbejdelse af træ, og vi vil udelukkende bruge håndværktøj, primært kniv og økse. Der vil være personlig vejledning og opfølgning på den enkeltes arbejde. 

I løbet af kurset vil vi snitte smørkniv, ske/grydeske samt en valgfri genstand.

Kurset er udelukkende for kvinder - begyndere såvel som øvede snittere. Materialer og værktøj vil blive stillet til rådighed under hele kurset.

Om underviserne: 
Cecilie og Maja har begge en bacheloruddannelse i Friluftsliv, kultur- og naturvejledning, hvor de lærte hinanden at kende. Videre er de uddannet indenfor træhåndværk: Cecilie uddannet i Sløjd på Sätergläntan i Sverige og Maja uddannet i Folkekunst på Rauland i Norge. Gennem uddannelserne har de fået indblik i teknikker og arbejdsmetoder i træ, og de er begge fascineret af de nordiske snitte-traditioner af brugsting, så som skåle, skeer, dåser/skrin og skamler. Begge er erfarne undervisere i grøn sløjd. 

Program: 
Lørdag 10:00 - 17:00 
Ankomst og velkomst kl. 10:00
Kendskab til kniven og forskellige snitte-greb. Vi snitter en smørkniv. 
Frokost
Introduktion til brug af økse og udarbejdelse snitte-emne. Vi snitter en ske. 
Fælles aftensmad
Frit aftenprogram: snit videre på dine projekter eller gå en aftentur i det dejlige område omkring Hjerl Hede. 
Overnatning i hytter. 

Søndag 9:00 - 14:00 
Slibning og vedligehold af værktøj. 
Vi snitter videre på gårsdagens projekt eller starter et nyt valgfrit projekt (krympedåse, skål, knager, klemmer, eller noget helt andet)
Frokost
Overfladebehandling og dekoration
Oprydning og farvel

Der kan forekomme ændringer i programmet. 

Forplejning og overnatning skal bookes direkte hos Hjerl Hede - se info på forsiden.