Mit navn er Marianne Schneider og jeg underviser i at dreje på drejeskive hos FOF Nordvestjylland.
Det er vigtig for mig, at der er en hyggelig, positiv og afslappet stemning på holdene. På holdene er der plads til, at alle har mulighed for, at lære, udfolde sig, eksperimentere og bare lege med ler. På dette hold vil du lære de grundlæggende forudsætninger for, at kunne dreje på drejeskiven. Du vil helt sikkert udvikle dine egne teknikker, men jeg vil lære dig hvordan du kan komme i gang.
Jeg er uddannet pædagog og har undervist i folkeskolen i mange år. For nogle år siden besluttede jeg mig for, at jeg ville lære at dreje. Jeg har været så heldig at komme i ”mesterlære” hos pottemager Mads Ottow. Så i dag lever jeg udelukkende af at undervise og lave min egen keramik.
Jeg har fundet ud af, at arbejdet med ler giver en fantastisk ro og fordybelse. Når du sidder ved drejeskiven, er det nærmest umuligt at spekulere over hverdagens problemer – små som store. Jeg håber at kunne give denne oplevelse videre og glæder mig til at møde dig!