Skip to content
FOF Nordvestjylland, filosofisk samtale, Holstebro

Filosofisk samtale

Filosofisk samtale

Bruger du tid på at stille dig selv filosofiske spørgsmål eller går hverdagen med praktiske gøremål, som for de fleste af os? Er du nysgerrig på livet, og har du lyst til at bruge tid på samtale om livets store spørgsmål, så skal du møde op til filosofisk samtale. Det lyder måske overvældende, men er faktisk meget praktisk. 

I den filosofiske samtale sætter vi fokus på spørgsmål som eksempelvis ”Hvad er det gode liv?”, ”Hvad er retfærdighed?” og ”Hvornår er man fri?”. Igennem den filosofiske samtale vil vi filosofere sammen, og få en større forståelse for livets store spørgsmål.

De gamle grækere anvendte begrebet Scholé, der betyder fri tid, om den tid, man ikke anvendte på praktisk arbejde, men som man i stedet anvendte på at filosofere, være nysgerrig og undre sig. Det var i Scholé, at grækerne gav sig tid til at tænke dybere over livet og bl.a. filosofere over det at være menneske.

Vil du med i dette århundredes Scholé?