Skip to content
Folkeventyr, Grimm m.fl, FOF Nordvestjylland, Holstebro

Folkeventyr

Folkeventyr

Folkeeventyr er kendt over hele verden og populære som aldrig før. De remedieres og (gen)-fortælles igen og igen. En tur ned på børnebiblioteket giver stakkevis af billedbøger, eventyrsamlinger etc. Dertil kommer hele Disneys produktion, øvrige tegnefilm, udklædningsdragter, dukker, beklædning m.m. Der må altså være "noget" i dem, der vedbliver med at fascinere os – og får os til at læse, købe og anvende de mange produkter. Hvorfor er de så populære og hvor kommer de fra? Vi læser både kendte og ukendte folkeeventyr og ser på forskellige tolkninger. Vi ser bl.a. på Tornerose, Mor Hulda, Rapuntzel, Frøprinsen, Vildering Kongesøn og Miseri Mø, Rødhætte og Kong Lindorm.

Deltagerne bedes medbringe Grimms samlede eventyr, Gyldendal første mødegang. Materialeudgifter til kopier max. 25 kr.