Skip to content

Vidste du, at du ved hjælp af søgefunktionen, forstørrelsesglasset til højre ved siden af varekurven, nemt og hurtigt kan finde netop dit kursus. Skriv søgeord som f.eks. spansk og du vil få vist vores udvalg. Du kan også søge på by, underviser, fagområde m.v.

Litteraturklubben, bliv dus med danske klassikere, FOF Nordvestjylland, Holstebro

Læseklub - litteratursamtaler om aktuelle værker

Læseklub - litteratursamtaler om aktuelle værker

Har du lyst til at fordybe dig i litteraturen og engagere dig i samtaler om læsningen? I læseklubben vil vi sammen læse udvalgte aktuelle værker, som vil danne udgangspunkt for inspirerende samtaler og oplæg. Med udgangspunkt i fx tema, forfatterskab, genre, karakterer eller litterære tendenser vil jeg introducere værket med et oplæg, hvorefter jeg efterfølgende vil lede læseklubbens samtale om værket og gøre plads til dine og dine medkursisters perspektiver og refleksioner. Formålet med læseklubben er at skabe et fællesskab omkring læsningen og give dig ny viden og nye perspektiver på værket. Jeg søger at gøre litteraturlæsningen til et springbræt til fælles dannelse, fordybelse og eftertanke.

Spørgsmål læseklubben vil beskæftige sig med:
- Hvordan kan litteraturen skabe fællesskab og være springbræt til vigtige samtaler og refleksioner?
- Hvad siger værket om den tid eller det samfund, den er skrevet i?
- Hvilke holdninger kommer til udtryk i værket?
- Hvilke tematikker tager værket op?
- Hvad kendetegner den forfatter, som har skrevet værket?
- Hvilken tanker har værket sat gang i hos dig?
- Hvordan har din oplevelse af værket været? Hvad gjorde indtryk?

Arbejdsformer
Kurset vil bestå af individuel læsning samt af oplæg og fælles samtale/diskussion om værket. Læsningen til læseklubben vil blive tilsendt inden kursusstart.