Skip to content

Vidste du, at du ved hjælp af søgefunktionen, forstørrelsesglasset til højre ved siden af varekurven, nemt og hurtigt kan finde netop dit kursus. Skriv søgeord som f.eks. spansk og du vil få vist vores udvalg. Du kan også søge på by, underviser, fagområde m.v.

Selvudvikling via skuespil, personlig udvikling, FOF Nordvestjylland, Holstebro

Find din egen stemme - selvudvikling via skuespil

Find din egen stemme - selvudvikling via skuespil

I privatlivet såvel som på arbejdspladsen føler mange af os, at vi har mistet noget af det vigtigste i forhold til os selv og vores identitet som menneske.

Vores dagligdag er fyldt med så meget støj, at vi efterhånden kan have svært ved at høre os selv. Vi har mistet vores stemme – vi er blevet en skygge af os selv.

Kurset er for dig, som vil:

· I tættere kontakt med dine følelser
· Styrke din selvtillid
· Øge dit selvværd
· Blive set, hørt og anerkendt
· Være mere udadvendt – også selv om du er introvert
· Skabe et frirum hvor du kan være privat
· Vokse som menneske
· Turde tale foran andre
· Mærke dig selv og finde ro.

På kurset ”Find din egen stemme – selvudvikling via skuespil” vil du udvikle dig på et personligt plan.

Vi arbejder med værktøjer som professionelle skuespillere bruger, når de skal forberede sig på en rolle og skabe en stærk, overbevisende og troværdig karakter.
Skuespillere bruger teknikkerne til at kunne spille en anden, end den de er. Vi bruger teknikkerne til at gøre dig i stand til igen at være den, du inderst inde er.

Teknikkerne er tilpasset dig – du behøver med andre ord ikke at have nogen som helst erfaringer med skuespil. Du behøver heller ikke have ambitioner om nogensinde at skulle stå på en scene eller foran et filmhold. Teknikkerne og kurset handler om dig... og kun dig.

På kurset vil du opleve at komme i dybden med en proces og selvudvikling, hvor du får ny viden, nye erkendelser og et godt grin. Du vil blive beriget med øvelser og teknikker, du kan bruge i hverdagen både derhjemme og på dit job. Vi arbejder på et personligt plan med dyb respekt for din private hule.

I løbet af kurset vil du opleve, hvordan din stemme vokser i styrke og gør dig stærk.