Dette hold er for mennesker med lungesygdommen KOL, men rummer også andre, der vil motionere stemmen, lungene, sangfælleskabet og ja, hele kroppen! Vi kommer til at lave mange anderledes og sjove stemmeøvelser. Vi synger nye og gamle sange på dansk, svensk, engelsk og til nogle gange andre sprog.
Gennem sang og vejrtrækningsøvelser finder vi vejen til øget velvære og humør. Vi vil arbejde på at minimere spændinger i kroppen og finde en naturlig og sund sangteknik, som er god gymnastik og træning til lungerne, og for vores fælleskab. Vi nyder hinandens selskab gennem det at dele sangens glæde.