Skip to content
Besøg Silkeborg Rovfugleshow og Ørnereservat sammen med FOF Nordvestjylland

Udflugt til Silkeborg Rovfugleshow

Udflugt til Silkeborg Rovfugleshow

I det utraditionelle rovfugleshow opleves nærkontakt med høge, falke, ugler, ørne samt verdens ultimativt største rovfugl Andes Kondoren. Showet er ikke bare et fugleshow, men derimod også en historisk fortælling om den 4.000 år gamle kulturtradition om at samarbejde med rovfugle om jagt. I showet fortælles om hele historien fra den første falkonerfødsel frem til tiden, hvor mennesket forsøgte at udrydde rovfuglene i naturen og helt frem til situationen i dag for falkonererne og nutidens rovfuglebestande.

I prisen er der inkluderet: Rovfugleshow, sandwich, kaffe/the + fri adgang til Ugleskoven samt bustur tur/retur fra FOF-Huset, Brogårdsvej 2, Holstebro.

Læs mere om stedet og fuglene på www.silkeborg-rovfugleshow.dk