Skip to content

Aftenskolen er åben for alle uden krav om coronapas, men vi skal naturligvis opfordre til rettidig omhu, så man ikke møder op med symptomer på sygdom. Så hjælpes vi ad med at passe på hinanden! (Der skal dog forevises coronapas til Kulturhøjskolen).

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost

Kom til foredrag med læge Jerk W. Langer, som har udviklet den danske udgave af antiinflammatorisk kost. Et foredrag uden løftede pegefingre, men med masser af tips og råd!

Det er aldrig for sent at hanke op i sit helbred. Tværtimod, siger læge og forfatter Jerk W. Langer, der indførte den danske udgave af anti-inflammatorisk kost, som er meget populær lige nu. “Det er hverken kompliceret eller svært, men handler om simple principper, som nemt indpasses i hverdagen,” siger læge Jerk W. Langer med udgangspunkt i sine bestsellerbøger om “21 helbredende dage med anti-inflammatorisk kost”.

Få inspiration til selv at prøve at tabe dig uden sult, mildne smerter, få bedre styr på blodsukker, lindre ved gigt, sænke blodtryk og kolesterol, optimere tarmflora og fordøjelse, og måske benytte mindre medicin, lyder det fra lægen, der undervejs giver eksempler fra både forskningens verden og egne klienter.

Det bliver både oplysende, underholdende og inspirerende. Undervejs får du praktiske råd, et par gode grin, samt venlige puf bagi. Reel viden og konkrete løsninger. Samt lejlighed til at stille alle de spørgsmål du vil.

Jerk W. Langer er læge og forfatter til en række sundhedsbøger, bl.a. “21 helbredende dage med anti-inflammatorisk kost”, “Sundt blodtryk på 14 dage”, “Collagen – stærk, sund og smertefri” og “Sænk dit kolesterol”. Fortalte som den første herhjemme om anti-inflammatorisk kost og videreudvikler principperne i takt med den nyeste forskning.