Få indblik i kunstens historie og ny inspiration til at se og opleve kunst. Vi dykker ned i spændende kunstværker fra middelalderens kirkekunst over guldaldertiden i 1800-tallet og op til nutidens kunstneriske eksperimenter. Der er diasforedrag, hvor du hører om kunstens perioder, billedkunstnere og temaer. Vi taler om, hvad billederne siger os i dag, og der bliver små underholdende kunstquizzer.
Kurset er for både kunstkendere og nye kunstinteresserede.
Helle Solhøj Hansen, kunsthistoriker cand.mag., er underviser og kunstformidler.