Skip to content

Vi holder efterårsferie. Vi ser frem til at kunne hjælpe dig igen mandag d. 25. oktober.

Naturens helbredende kræfter

Naturens helbredende kræfter

I dag er brug af naturen "det hotteste" til at håndtere stress. Men i Japan har man brugt naturen til at helbrede stress og andre sygdomme i årtusinder. naturvejleder og Ph.d-studerende Simon Høegmark  åbner for de dybeste hemmeligheder om naturens helbredende kræfter, især den spirituelle del, sammenkoblet med den psykologiske og fysiologiske forskning, som japansk kultur er bygget op omkring. En eventyrlig rejse gennem det spirituelle og det naturvidenskabelige, og konkrete redskaber til hvordan man selv kan finde den indre ro gennem naturen.

Brug af naturbaseret terapi og rehabilitering i sundhedssektoren er i kraftig vækst i disse år, både internationalt og nationalt. Nyere forskning viser, at ophold i naturen og naturbaseret behandling har en gavnlig effekt på stress, og at naturbaseret behandling kan styrke immunforsvaret og øge livskvaliteten. Naturen kan både bruges til at forebygge stress og som egentlig behandling. Forskningen viser, at stress har en målbar effekt på hjernens funktion, og naturen kan være med til at reducere stress.