Skip to content

Vi er i gang med at oprette efterårets kurser, kurserne kommer løbende på hjemmesiden indtil alle hold er klar fra midt juni.

Den kvindelige cyklus - workshop Svendborg

Den kvindelige cyklus - workshop Svendborg

Workshop dedikeret den kvindelige cyklus og et øget velbefindende i dens forskellige faser.

Vi kommer til at arbejde med forskellige tilgange til fænomenet ’den kvindelige cyklus’, dels med inspiration fra yogaens verden, hvorfra vi blandt andet vil undersøge forskellige hormonharmoniserende øvelser.

Dels vil vi kigge specifikt på åndedrættet, som har nær forbindelse til nervesystemet - og hvordan de to ’komponenter’ har stor betydning for kroppens optimale funktioner. Ligeledes vil der være en god portion bevægelse baseret på en stor forkærlighed til det flydende og bløde element, - herunder særlig opmærksomhed på facia /bindevævet, som med rette er blevet et meget populært fokusområde i nyere tids bevægelsesfilosofi.  Og endelig vil vi berøre det energetiske og psykiske plan.

Alle kvinder kan være med.