Du kender dem sikkert, hvis du var barn eller ung i 80'erne eller 90'erne. Firkantede eller sekskantede stofbetrukne og vatterede æsker, og nu dukker de atter op i boligindretningen.
På dette kursus får du mulighed for at lave din egen pedari- eller patchworkæske, du skal blot medbringe bomuldsstof (vasket) i lige den farve og det mønster, som du ønske - også gerne genbrugsstof, plus saks, synål og tråd.
Underviseren medbringer forskellige skabeloner, karton, limstift, pladevat og lidt mere stof som frit kan bruges.
Udgifter til materialer kr. 150,- som afregnes direkte med underviseren.