Skip to content
Sous vide

Sous vide for begyndere

Sous vide for begyndere

WEEK-END KURSUS

Den nyeste trend indtager Danmark.

Sous vide er en meget skånsom tilberedning, der har været anvendt i de professionelle køkkener i mange år. Sous vide-tilberedning foregår ved lave temperaturer omkring 60 g celsius. Den skånsomme tilberedning giver saftige og møre stege af kød, uden at udtørre overfladen, som man ofte ser ved ovnstegning. Kort fortalt er fremgangsmåden den, at man vakuumpakker kød, fisk eller grønsager i en plasticpose. Plastikposen lægges i et nøje temperaturstyret kogekar med vand og tilberedes der i mange timer ved svag varme.

På kurset vil vi lave fire fiskeretter og fire kødretter med tilbehør og vine. Blandt andet skal vi lave laks med sauce hollandaise, svinekæber og chateaubriand med sauce bearnaise.

Kurset foregår over en weekend - den 26/2 og 27/2 - hvor lørdagen bruges til forberedelse og opstart. Søndagen bruges til færdiggørelse og fællesspisning med vin/vand.

Kurset omfatter, udover sous vide-tilberedninger, også grundteknikker i andre tilberedningsmetoder, da disse er nødvendige for et samlet måltid. Et par cowboy-tricks vil der måske også blive brug for.

Prisen er inkl. råvarer og vine/vand.