Kom og hyg jer sammen i køkkenet, mens I laver smagfulde - og børnevenlige - indiske kødfrie retter, man kan nyde til en lækker stor søndagsbrunch. Vi skal bl.a. lave pandekager af hele mungbønner, forskellige former for fladbrød, grøntsagsfritter lavet af kikærtemel, bønneret (lobhia-chawal) med raita og naturligvis noget sødt. Andet tilbehør som bønnespiresalat (kosambari) og lassi nydes, mens der læres om råvarer af berigede planter.
Undervisningen foregår i børnehøjde, og vi runder af med anrette en fælles buffet og spise sammen.
Prisen er for 1 voksen og 1 barn (8-14 år) og er inkl. råvarer, der fortrinsvis er økologiske.
Medbring gerne egne drikkevarer.
Underviseren er inder, og undervisningssproget vil fortrinsvis være dansk - suppleret med forklaringer på engelsk efter behov.