Skip to content
Du har det som du trækker vejret kursus FOF

Du har det, som du trækker vejret.

Du har det, som du trækker vejret.

Du trækker dit vejr ca. 20.000 gange om dagen

Til dagligt er mange af os opmærksomme på kost og motion, men åndedrættet … det sker jo automatisk. Kigger vi, ligesom oplægsholder Heidi Jørgensen, opmærksomt på åndedrættet et øjeblik, ser vi, at over 90 procent af vores energi kommer fra vores vejrtrækning. 

At trække vejret er din vigtigste livsfunktion, så HVORDAN du trækker dit vejr ca. 20.000 gange om dagen er ikke helt uvæsentligt. Det betyder rigtig meget for din sundhed og livskvalitet, da din åndedrætsfunktion er afgørende for dit iltoptag. Jo mere ilt dine celler får, jo bedre kan din krop og hjerne arbejde - og omvendt. Det sætter kvaliteten af åndedrættet lidt i perspektiv, ikke? 

Kom og prøv nogle simple øvelser og hør hvordan åndedrættet kan hjælpe dig med at:
regulere dit nervesystem og tænde og slukke for dine stresshormoner
lette smerter, løsne spændinger og få friere bevægelse
få mere energi og velvære gennem bedre søvn og fordøjelse
få en sundere ryg og en bedre holdning

 

Deltager, Susanne Lorentzen, om foredraget

“Alle burde få indblik i den vigtige viden om åndedrættet, og Heidi er en fantastisk, nærværende, vidende, entusiastisk og ikke mindst humoristisk formidler. De forskellige åndedrætsøvelser gav meget mere mening, når teorien var på plads”.

Om underviseren

Heidi Jørgensen er uddannet åndedrætscoach og arbejder med det funktionelle åndedræt i bevægelse, når hun underviser i pilates. Hun er selvstændig søvnvejleder og bruger også åndedrætsøvelser i behandlingen af fx søvnløshed.