Skip to content

Vi er i gang med at oprette efterårets kurser, kurserne kommer løbende på hjemmesiden indtil alle hold er klar fra midt juni.

BMW i Munchen og Audi i FC Bayern

En spændende og anderledes rejse til München og undervejs besøger vi ’Det Grønne Citadel’ i Magdeburg. I München ser vi den gamle bydel med sine smukke huse, utallige kirker, flotte pladser og hyggelige storbystemning. Vi er på BMW’s hjemmebane og vi ser på mange flotte biler og det spændende museum, hvor vi ser de mange modeller fra motorcykler, biler og den berømte BMW328, som dominerede racerbanerne i en lang årrække. Inden vi forlader München, besøger vi Allianz Arena, som blev bygget færdigt i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er det station for de to fodboldklubber TSV 1860 og den anden, som de fleste danskere kender, FC Bayern. Og ikke mindst et besøg på Audi-fabrikken i Ingolstadt. 

Dag 1 
Med tidlig afgang kører vi ned gennem Danmark og over grænsen til Tyskland. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Magdeburg, som ligger ved floden Elben. 
Vi besøger ’Det Grønne Citadel’ i Magdeburg, som er en af byens spændende seværdigheder. ’Det Grønne Citadel’ er kendt for et af de arkitektoniske værker af kunstneren Fridensreich Hundertwasser. Huse med barokke facader og moderne design kaldet GRÜNE ZITADELLE. Middag på hotellet. 

Dag 2 
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og fortsætter til München. Undervejs gør vi stop i Nürnberg, hvor vi besøger den gamle bydel - Altstadt - den mest charmerende del af Nürnberg.
Sidst på dagen ankommer vi til vores centralt beliggende hotel i München. Fælles middag. 

Dag 3 
Efter morgenmaden kører vi en orienterende byrundtur på Münchens indre ringvej, hvor vi bl.a. kommer forbi Sendlinger Tor, Deutsches Museum, Residenz München, inden vi fra Karlstor sammen går ad gågaden til den karakteristiske Frauenkirche og videre til Viktualienmarkt, hvor der er mange muligheder for frokost. Vi er på BMW’s hjemmebane og München er et af Tysklands finansielle kraftcentre, der huser en stor del af landets reklame- og medievirksomheder, stærke brands som Allianz og Siemens. Samtidig finder vi BMW’s gigantiske hovedkvarter og vi skal besøge museet, som er en af byens største turistattraktioner. Vi får en rundvisning og herefter bruges resten af dagen på egen hånd i dette spændende museum, hvor vi får mulighed for at se de mange modeller, fra motorcykler, biler til den berømte BMW 328, som dominerede racerbanerne i en lang årrække. 

Dag 4
München forbindes med det traditionsrige fodboldhold FC Bayern München. Vi besøger naturligvis Allianz Arena, som blev bygget færdigt i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er det stadion for de to fodboldklubber TSV 1860 og den anden, som de fleste danskere kender, FC Bayern. 
Men den bayerske hovedstad er faktisk også en storby, som gemmer på nogle helt enestående oplevelser. Bl.a. Nymphenburg slot, som regnes for en af de store kongeslotte i Europa og er i dag en meget besøgt seværdighed. Vi besøger slothaven og resten af dagen er til oplevelser på egen hånd. 

Dag 5
Efter morgenmaden forlader vi München og kører nordpå. Undervejs besøger vi Ingolstadt, en pulserende by ved Donau, der byder på en charmerende blanding af idyl og stemning. Sidst, men ikke mindst besøger vi Audi Forum, et spændende museum med over 100 års historie og masser af flotte biler. Måske ser vi en af Tom Kristensens Le Mans biler?. Efter besøget kører vi til vores overnatningshotel. Fælles middag. 

Dag 6
Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark.

Pris pr person 

I delt dobbeltværelse: kr. 6.795,-
Tillæg for værelse: kr. 1.995,-
Afbestillingsforsikring 7 %

Inkluderet i prisen
• Kørsel i 4-stjernet bus
• 5 x overnatning m/halvpension
• Morgenkaffe og rundstykke
• 1 x rundvisning i Hundertwasser
• 1 x rundtur og entré hos BMW
• 1 x entré og rundvisning på Allianz Arena
• 1 x entré og rundvisning Audi
• Udflugter i henh. program
• Dansk rejseleder 

Opsamling:
Kl. 06.00 – Nyborg Banegård - hjemkomst 21.30
Kl. 06.30 - Odense, Rosengårdscenter v/Shell- hjemkomst 21.00
Kl. 07.10 – Afk. 58B v/Middelfart – hjemkomst 20.10
Kl. 07.25 – Fredericia Banegård – hjemkomst 20.00
Kl. 07.50 – Rasteplads Hylkedal Vest, Kolding E45 - hjemkomst 19.35
Kl. 09.10 – Afk. 70 v/Shell, Kometvej, Rødekro – hjemkomst 18.00

Påfør venligst ved tilmelding, hvilken afkørsel I/du påstiger turen.
 
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

Bemærk:

Turen egner sig ikke for dårligt gående eller kørestolsbrugere.
Teknisk rejsearrangør er GIBA Travel.
Turen udbydes i samarbejde med andre FOF afdelinger.
Ved framelding til ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende. Læs mere her
Seneste frist for tilmelding er 01.10.2023
Der tages forbehold for trykfejl samt ændring i program. 

 

Information

  • Dato 05.11.2023-10.11.2023
  • Adresse
  • Bemærkninger Ved tilmelding til kulturture, udflugter og rejser frafalder vores almindelige afbestillingsregler. Tilmeldingen er bindende med det samme, og betalingen refunderes ikke uanset, hvordan afbud gives. Det er i stedet den tekniske rejsearrangørs afbestillingsregler, der er gældende. Det er GIBA Travel der er teknisk rejsearrangør på denne tur/rejse. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 05.11.2023 06:30-06:30 Gina Banke
2 Fredag 10.11.2023 20:00-20:00 Gina Banke
Turleder

Gina Banke

Det fynske rejsebureau GIBA Travel arrangerer rejser til en stor del af Europa. 
Ejeren Gina Banke har boet i mere end 16 år i Frankrig og har i alle årene arbejdet inden for turist- og vinbranchen. Hun er rejseleder på mange af rejserne - især vinrejserne til Frankrig - men også til Italien, Tyskland og Spanien. 
Samtidig er Gina Banke også foredragsholder med bl.a. vinrejser men også vinsmagning og madlavning på programmet. 
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum. 
Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold. 
GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden inden for området.
”Det er ren forkælelse og godt tilrettelagte og varierede programmer,” siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. Og noget er der om snakken!
GIBA Travel mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:
Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie og se og oplev
noget, du ikke finder andre steder. Noget, der er skønt at glæde sig til, dejligt, mens det varer, og rart at tænke tilbage på.