Skip to content

Vi holder efterårsferie. Vi ser frem til at kunne hjælpe dig igen mandag d. 25. oktober.

Stillevandring

Stillevandring

Stillevandring

Undersøgelser viser igen og igen, at det at være i naturen har en positiv indvirkning på vores fysiske og mentale velbefindende. Hertil er meditation et stærkt værktøj til at praktisere at være i nuet.

 

Du vil blive guidet gennem en rolig vandring, hvor krop og sanser sættes i spil. Den rolige vandring aktiverer dit parasympatiske nervesystem, hvilket åbner op for nye perspektiver og skaber ro i krop og sjæl. Gennem stilhed, fordybelse og sansning kan du opleve, at det kan blive helt meditativt at være i naturen.

 

Måske du undervejs oplever, at du får nye indsigter; der kommer ro i tankemylderet; eller måske du bare oplever en grundlæggende ro i kroppen.

 

Vandringen foregår i stilhed med nogle få instruktioner undervejs. Der vil også være tidspunkter, hvor vi sidder/ligger ned og fordyber os i meditationen. Forvent derfor en rolig gå-tur med stop undervejs.

 

Praktisk:

Hav tøj på til vejret - gerne lag på lag. Og hellere et lag for meget end for lidt.

Vi skal gå i et roligt tempo og også sidde/ligge ned. Hav derfor også gerne et siddeunderlag eller liggeunderlag med.

 

Medbring også vand og evt. snacks efter behov.

 

Arrangementet aflyses, hvis det tordner.