Skip to content

Træning af krop og hjerne

Træning af krop og hjerne

Det er SMART at træne sin hjerne samtidig med at man træner sin krop og omvendt. Det gør vi på dette hold.
Vi har specielt fokus på
•                         Forbedre din koncentrationsevne
•                         Forbedre din hukommelse og opmærksomhed
•                         Styrke din balance og koordination
•                         Styrke din indlæringsevne
•                         Gøre dig bedre til at træffe beslutninger
•                         Gøre dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver
•                         Forbedre dit samsyn så du bedre kan styre og time dine bevægelser

Denne form for træning kan være med til at fremme dine daglige præstationer og din trivsel og måske ligge i forlængelse af anden genoptræning.
Det skal være både sjovt og udfordrende at træne, så øvelserne tilrettelægges efter både holdet og den enkelte deltagers formåen og udvikler sig fra gang til gang.
 
Hjernens centrale proces består i hele tiden at registrere sansning, foretage tænkning og gennemføre handling ud fra relationen mellem hjerne, krop og omverdenen. Denne proces repeteres og genbruges i træningens øvelser. Øvelserne udfordrer og stimulerer udøverens motoriske, sensoriske og logiske formåen. Da synssansen er vores vigtigste og altdominerende sans, indgår synstræning i en del af øvelserne.

Underviseren, Inge Strandby er Certificeret DGI SMART Training instruktør.  Kvalificeret MBSR (MindfulnessBaseret Stress Reduktion) instruktør. Dramalærer og dansepædagog. Erfaren underviser i bevægelse, yoga, dans og drama.