Skip to content
Caledonian Crossroads foredrag - landscape photo Scotland

Caledonian Crossroads. Foredrag af David og John Riddell.

Caledonian Crossroads. Foredrag af David og John Riddell.

Foredrag 21/6 om koncerten Caledonian Crossroads ved David Riddell og John Riddell og koncert 22/6.

(Bemærk: ved køb af billet til dette foredrag, har du også billet til koncerten dagen efter)

Orkesterchef for Randers Kammerorkester – David Riddell – er født og opvokset i Skotland. Sammen med sønnen John Riddell, der er trommeslager i Aarhus Jazz Orchestra, har han skabt en koncertoplevelse ud over det sædvanlige med nye arrangementer af skotske sange og helt ny musik komponeret af far og søn.

Til dette foredrag den 21. juni kan du høre om musikken, historien og tilblivelsen af koncerten. 

Caledonian Crossroads koncert

I samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra inviterer Randers Kammerorkester dagen efter (22. juni) publikum med på en personlig rejse ind i den skotske folkemusik og den skotske natur med det vidtstrakte højland, de store hemmelighedsfulde søer og de magiske bjerge.

I alt 31 musikere fra de to orkestre mødes med den skotske sanger og sangskriver Claire Hastings, der er berømt og anerkendt for evnen til at fortælle historier gennem sine sange. Hastings blev i 2015 kåret til ”Scotland’s Young Traditional Musician of the Year” af BBC Radio, og hun har siden givet koncerter i store dele af Europa, Storbritannien og New Zealand.

Det bliver en koncert, der er inspirerende, følelsesladet og monumental. Det er med samme forhåbning vi inviterer til dette foredrag aftenen før koncerten.

Info

21/6 kl. 19: Foredrag ved David Riddell og John Riddell hos FOF, J. V. Martins Plads 1, Randers
22/6 kl. 19.30: Koncerten Caledonian Crossroads i Værkets koncertsal i Randers

Samlet pris: 100,- når du booker via vores hjemmeside.

Koncertbilletten modtager du, når du møder op til foredraget.