’Perker’-piger på kanten- Fra dobbeltliv til ærlighed
Hvad sker der, når en ung muslimsk pige fra Vollsmose beslutter sig for at spare sammen til at flytte
hjemmefra, fordi hun vil være selvstændig? Hvad sker der, når hun gør det? Og hvordan ser livet ud for
hende, når hun bliver voksen?
Velkommen til min historie. Til dette foredrag inviteres I ind i en vild fortælling ære, skam,
ensomhed og konsekvenser ved at vælge et anderledes liv end det, der forventes af én. I får et
indblik i, hvordan jeg har kæmpet mig til et liv, hvor jeg kan være den, jeg er, og hvilken pris det
har haft for mig. Jeg læser op fra gamle dagbøger, som jeg har gemt for mine forældre som barn
og ung, og jeg deler bidder af episoder før og efter, at jeg flyttede hjemmefra Vollsmose i 2002.
Jeg var - mig bekendt - den første minoritetskvinde, der flyttede hjemmefra bydelen udelukkende
fordi, jeg valgte at være selvstændig.
Jeg har tidligere fået at vide, at jeg var en skam for familien og det muslimske miljø, og siden 2002
har min familie skiftevis haft svært ved at acceptere mig og skiftevis accepteret mig. Til alle tider
har jeg troet på kærligheden i familien, og altid arbejdet på at have en tæt kontakt til dem. Det har
hårde konsekvenser, når unge vælger at gå fuldstændig anderledes veje end dem, der forventes –
uanset hvilke kulturer man kommer fra. Her bliver det vigtigt, at man har et stærkt netværk, med
mennesker der tror på én og støtter én. Jeg glæder mig til at fortælle om mine og andre kvinders
meget svære problemstillinger på tværs af kulturer, normer og forventninger
Nadia Mansour er Leder og foredragsholder i CultureWays. Hun har en Ph.d. fra AU/VIA og Leder pædagoguddannelsen