Hvad er tid?
Vi bruger den alle sammen hver dag, men tænker ikke så meget over den. Vi kan måle den meget præcist med ultra-nøjagtige atomure og alligevel kan den samme mængde af den føles meget lang eller umådelig kort. Det handler naturligvis om tiden. I fysikken indgår tid ofte i mange fænomener, men hvad er tid egentlig for en størrelse? Albert Einstein koblede tiden sammen med rummet med en række interessante konsekvenser til følge, der alle er observeret i naturen. I foredraget vil Michael fortælle om, hvordan vi beskriver og måler tid samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at kunne rejse i tiden.