På denne workshop laver vi patchwork med påsketema.
Hvis du kan lide ”at sy i hånden”, kan du med genbrug + synål, tråd og saks på kort tid sy små figurer, som kan hænges op eller stå på en stander. Måske har du selv små stofrester i gemmerne, som nemt kan forvandles til pynt i hjemmet, uden at du behøver at sætte et stort patchwork-projekt i gang.
I workshoppen lærer du enkle teknikker og får vejledning og fif til syarbejdet.
Medbring: saks til papir og stof – evt. egne stofrester, helst bomuld.