Skip to content
2 fotos fra Anette Filtenborgs keramikværksted i Tvede ved Randers. Keramik drejes til en vase og færdige værker, krus og skåle står på et bord.

Keramik drejekursus

Keramik drejekursus

Vær med på et kreativt aftenkursus og lær at dreje din egen keramik. Kurset afholdes i Anette Filtenborgs værksted Rakumik i Tvede ved Randers.

Vi starter med fælles intro i at dreje, hvor vi gennemgår drejegreb og drejeteknik.

Det er op til dig hvad og hvor meget du laver – det kan være du vil dreje kopper, skåle, tallerkner, vase, kande mv. Du får præsenteret, hvordan de drejede emner kan afdrejes, og du får mulighed for at lave og montere hank.

Når de de forglødede emner er klar til at blive glasereret, er der rigtig mange muligheder og farver. Du bliver præsenteret for klargøring af emnerne til glasering og glaseringsteknikker ud fra, hvordan du ønsker dig de færdige resultater.

Der er kaffe, te og vand sat frem under kurserne.

Der må påregnes materialeudgifter på ca. kr. 300 kr. 

Se flere billeder på Facebook: Keramikkurser i Tvede og Rakumik keramik, og på Instagram: rakumikkeramik.