Skip to content
2 fotos fra Anette Filtenborgs keramikværksted i Tvede ved Randers. Keramik drejes til en vase og færdige værker, krus og skåle står på et bord.

Keramik drejekursus

Vær med på et kreativt aftenkursus og lær at dreje din egen keramik. Kurset afholdes i Anette Filtenborgs værksted Rakumik i Tvede ved Randers.

Vi starter med fælles intro i at dreje, hvor vi gennemgår drejegreb og drejeteknik.

Det er op til dig hvad og hvor meget du laver – det kan være du vil dreje kopper, skåle, tallerkner, vase, kande mv. Du får præsenteret, hvordan de drejede emner kan afdrejes, og du får mulighed for at lave og montere hank.

Når de de forglødede emner er klar til at blive glasereret, er der rigtig mange muligheder og farver. Du bliver præsenteret for klargøring af emnerne til glasering og glaseringsteknikker ud fra, hvordan du ønsker dig de færdige resultater.

Der er kaffe, te og vand sat frem under kurserne.

Der må påregnes materialeudgifter på ca. kr. 300 kr. 

Se flere billeder på Facebook: Keramikkurser i Tvede og Rakumik keramik, og på Instagram: rakumikkeramik.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 31.07.2023 16:30-21:00 Rakumik Anette Filtenborg Jensen
2 Mandag 07.08.2023 16:30-21:00 Rakumik Anette Filtenborg Jensen
3 Mandag 14.08.2023 16:30-21:00 Rakumik Anette Filtenborg Jensen
Se alle Se færre
Anette Filtenborg - keramik i Tvede - Rakumik

Anette Filtenborg Jensen

Jeg har altid været kreativ, og siden 1998 har leret været mit fortrukne materiale. I 2004 navngav jeg mit keramikværksted RAKUMIK.
Her kan jeg fordybe mig og være kreativ. Jeg får hele tiden idéer, som rummet kan åbnes omkring, og af leret skaber jeg kunsthåndværk som kan bruges, fx kopper og skåle, men jeg arbejder også med skulpturer og med perler mm.
Håndværket er vigtigt for mig. Jeg sætter en ære i, at være god til det, og ønsker, at det jeg skaber, kan bringe glæde hos modtageren.
Når som helst det er mig muligt, giver jeg livet en kreativ vinkel, enten den måde jeg tænker på, eller rent fysisk fx ved at udtrykke det med lerets muligheder.

Du er velkommen til at følge med på facebooksiden: Keramikkurser i Tvede, og du er også velkommen til at følge med på instagram: rakumikkeramik, og på Facebook: Rakumik keramik