Skip to content
Online keramik, lav din egen kop og tallerken FOF Randers

Keramik familiekursus

"Fingrene i leret"

Vær med på FOF's familiekursus i keramik i Tvede. Fra 15 år kan man komme alene, under 15 år ifølge med voksen.

Drømmer I om at lave jeres eget keramik? I uge 29, 30 og 31 kan I komme på sommerkursus sammen. Der er et utal af muligheder for at formgive, dekorere og sætte dit eget præg på fx kopper, skåle, figurer eller noget helt andet. I bestemmer selv, hvad I vil lave. Kun fantasien sætter grænser. Jeg hjælper med at få det til at ske, indenfor lerets og brændingens mange muligheder.

I uge 29 og 30 arbejder vi med stentøjsler, og tager udgangspunkt i det I ønsker. Der er også mulighed for at prøve at dreje sin egen keramik. Drejeteknik er et håndværk, som skal trænes for at opnå færdigheder, men I kan få en fornemmelse af det på få timer ved drejeskiven.

I uge 31 er der mulighed for at bruge mange forskellige dekorationsteknikker, fx blonder og bogstaver. Når keramikken er forglødet, er der mange farver og muligheder som dekorationsfarver til detaljer og glasurer.

Vi holder fælles frokostpause kl. 12-12.30. Der er kaffe, te og vand sat frem under kurserne.

Der må påregnes materialeudgifter på ca. 300 kr. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 18.07.2022 10:00-15:00 Rakumik Annette Filtenborg Jensen
2 Mandag 25.07.2022 10:00-15:00 Rakumik Annette Filtenborg Jensen
3 Mandag 01.08.2022 10:00-15:00 Rakumik Annette Filtenborg Jensen

Annette Filtenborg Jensen

Jeg har altid været kreativ, og siden 1998 har leret været mit fortrukne materiale. I 2004 navngav jeg mit keramikværksted RAKUMIK.
Her kan jeg fordybe mig og være kreativ. Jeg får hele tiden idéer, som rummet kan åbnes omkring, og af leret skaber jeg kunsthåndværk som kan bruges, fx kopper og skåle, men jeg arbejder også med skulpturer og med perler mm.
Håndværket er vigtigt for mig. Jeg sætter en ære i, at være god til det, og ønsker, at det jeg skaber, kan bringe glæde hos modtageren.
Når som helst det er mig muligt, giver jeg livet en kreativ vinkel, enten den måde jeg tænker på, eller rent fysisk fx ved at udtrykke det med lerets muligheder.

Du er velkommen til at følge med på facebooksiden: Keramikkurser i Tvede, og du er også velkommen til at følge med på instagram: rakumikkeramik, og på Facebook: Rakumik keramik