Skip to content
3 fotos til kurset Skulptur værksted FOF Randers Peter Knøss - skrot i metal og andre materialer og flere farver

Skulpturværkstedet - Skrot og svejsning

Skrot og svejsning er det 3. i rækken af 3 skulpturværksteder i foråret.
Vi udfolder for første gang Skulpturværkstedet i Randers. På værkstedet skal vi forme, se, lytte, mærke, række ud og tale med hinanden om hvad vi gør med tingene. At arbejde skulpturelt med materialer, steder og krop er at forstå og sanse verden symbolsk. Forløbet bliver således praktisk og dialogisk. 

Man kan tilmelde sig alle 3 kurser samlet eller hvert kursus for sig.
Til hver undervisningsgang bliver der arbejdet med et nyt materiale, som underviseren præsenterer, herunder taler vi om materialets muligheder, grænser, beskaffenhed og bearbejdelighed som skulpturelt objekt. Kursisten får tingene i hænderne og laver selv en skulptur af det materiale den enkelte undervisningsgang lægger op til. På den måde får alle kursister en skulptur med hjem hver gang vi mødes.
På kurset vil der også blive tid til at præsentere en kunstner, der har gjort sig bemærket i det danske kunstlandskab, eller måske har en særlig tilgang til det skulpturelle.
Kristrupengvej råder over mange forskellige materialer, værktøjer og værksteder. Nogle værksteder er permanente, mens andre kan tages frem og aktiveres til lejligheden. På den måde kan vi igangsætte mange forskellige forløb inden for kunstproduktion og håndværksprægede aktiviteter.

De 3 skulpturværkstedsdage er:

Betonstøbning d. 15. marts

Dampbøjning i ask d. 12. april

Skrot og svejsning d. 10. maj

På alle dagene er der præsentation af et materiale + teknikker og værktøj, et kort oplæg om en kunstner og der arbejdes skulpturelt med materialet på baggrund af oplægget. Prisen er inklusiv materialer

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 10.05.2023 16:30-21:00 kristrupENGVEJ Center Peter Knøss
Peter Knøss bronze støbning kursus FOF Randers

Peter Knøss

Jeg har undervist i sløjd og håndværk og design i læreruddannelsen i 12 år og har været skoleleder i 8 år. Jeg er cand.pæd. i materiel kulturdidaktik og driver i dag bl.a. kursusvirksomheden ’kristrupENGVEJ – Center for Materialitet og Læring’. Underviser aktuelt hos FOF på smedekursus og bronzestøbning.