Kurset henvender sig til dig, som gerne vil have lavet din helt egen grundform, som du kan forandre i forhold til hvad du gerne vil sy. Vi arbejder med en kjolegrundform, som syes op i stout (lagenlærred), og derefter tilrettes til netop dig. Vi sigter mod, at du har en tilpasset grundform, og er kommet godt i gang med mønsterudvikling af netop den kjole, du gerne vil sy, når kurset afsluttes fredag.
Kurset henvender sig til kursister, som har kendskab til syning, og som har syet på symaskine før.
Ugen inden kurset sender underviser en mail til kursisterne ift. hvad de skal huske at medbringe.
Medbring egen symaskine, eller der er mulighed for at låne en til dette kursus.
Materialeudgifter på ca. 200kr afregnes med underviseren.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 26.10.2023 | 10:00-16:00 | Rosenlund, Niels Ebbesens Gade | Sif Hvass-Birk |
2 | Fredag 27.10.2023 | 10:00-15:00 | Rosenlund, Niels Ebbesens Gade | Sif Hvass-Birk |
Jeg er uddannet håndarbejdslærer med hovedfag i beklædningssyning og tekstiltryk tilbage i 1991 (fra Odense Håndarbejdsseminarium). Jeg har gennem årerne undervist på daghøjskole, husholdningsskole, efterskole, ungdomsskole, teknisk skole m.m. Desuden har jeg igennem en årrække haft mit eget firma, hvor jeg syede tasker med udgangspunkt i re-design, hvor jeg malede på broderier, som jeg efterfølgende kombinerede med skind.
Jeg har syet siden, jeg var barn – mange af mine første kreationer var kjoler til mine dukker. Min første symaskine var en flot gammel håndsvingsmaskine af mærket ”Köhler”, og den har stadig en plads i både mit hjerte og i stuen.