Temaet for denne Børn og Bedste workshop er farsretter. Så I skal sammen lave retter med fars. Vi lærer de grundlæggende huskeregler for hvordan man arbejder i et køkken.
Vi lærer at lave en grundfars, og derefter laver vi forskellige varianter efter barn/bedste´s eget valg. Det kan være alt lige fra boller i karry til traditionelle eller græske frikadeller, det kan også være et farsbrød lavet som en krokodille
Sammen får I også lidt forskellige grøntsager, som I kan tilberede efter eget valg. Til sidst skulle vi gerne kunne nyde en fælles frokost, og blive inspireret af alle de forskellige tilberedningsmetoder.
Der vil være en råvareudgift på ca. 60 kr, som afregnes med underviseren
NB! Madkurserne for børn og bedsteforældre afholdes i Randers (Kristrup Skole) eller Hobro (Bymarkskolen) - husk at tjekke, at du tilmelder dig det rigtige sted.
Prisen er for 1 voksen + 1 barn, det er kun nødvendigt at tilmelde den voksne.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 18.03.2023 | 09:30-13:30 | Kristrup skole | Kamilla Degn Casper |
Jeg har gennem 25 år arbejdet med mad både som professionel og privat. Jeg har også nørdet i mad både på et teoretisk og praktisk plan. Jeg har en passion for at lave mad fra bunden af gode råvarer. Jeg er sensorisk nørd og bruger mange forskellige teknikker til at lave mad.
Jeg håber at kunne inspirere andre til at prøve nye ting af i deres køkkener, og lærer dem grundlæggende teknikker, som de kan tage med hjem og udvikle.