Skip to content
italiensk mad aubergine parmigiana - madkursus FOF

Italiensk vegetarret m/aubergine

På dette madkursus lærer du at lave ægte italiensk mad. Underviser Maria er selv fra Italien, og viser hvordan I tilbereder de 2 retter Aubergine Parmigiana og desserten Sbriciolata-kage.

Aubergine parmigiana er en unik ret velegnet til enhver lejlighed. Det er en vegetar-opskrift, som alle kan lide, og som kan spises varm eller kold, på alle årstider. Med denne opskrift vil du også lære hemmeligheden bag at lave den ægte napolitanske sciué sciué-sauce, den daglige, som man tilbereder, når der ikke er tid til at lave ragú.

Sbriciolata er en typisk dessert i det nordlige Italien. En sprød sbrisolona-dej (crumble) fyldt med ricotta og chokoladecreme. En rigtig delikatesse.

Medbring selv: forklæde, viskestykke, karklude. En tærteform 22-24 cm, en beholder til aubergine parmigiana (evt. ildfast fad).

Prisen for work shoppen er incl. råvarer


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 19.11.2022 10:00-15:00 Kristrup skole Maria D'Andrea Passilongo
Underviser

Maria D'Andrea Passilongo

Mit navn er Maria, er gift med Claudio, der er organist i Sct. Clemens Kirke. Har de seneste 10 år arbejdet som grafisk tegner og underviser. Jeg er født og opvokset i Caserta (Campania). Har siden 2015 boet i Danmark, som er blevet ”mit” land. Nu bor vi i Randers, i et fantastisk kvarter og jeg elsker mentaliteten her i byen, hjerteligheden og den boblende fællesskabsånd.
Har undervist i Italiensk hos FOF København. Jeg elsker at lave mad. Er ikke professionel kok, men har mange års erfaring med at tilberede italienske retter fra alle regioner. Jeg laver tit mad til min familie og venner. Jeg har ofte tilberedt typiske italienske retter til deres fødselsdagsfester og bryllupsdag.