STOTT Pilates for mænd hos FOF Randers er for alle mænd uanset alder og form.
Pilates er både for den utrænede, der måske døjer med en stiv krop eller smerter i f.eks. ryg, nakke, skuldre eller området omkring iskiasnerven.
Pilates er også for den allerede aktive sportsudøver og kan være med til at forbedre præstationerne i andre sportsgrene som oftest er koncentreret omkring styrke, kondition og hurtighed. Dog glemmer man af og til de dybe stabiliserende muskler, som hjælper én med at bruge kroppen optimalt og dermed nedsætter risikoen for skader. Øvelserne i Pilates er også gode til en mild genoptræning af allerede eksisterende skader.
I Pilates er der stor fokus på kernemuskulaturen, som sørger for at vi får styrket musklerne omkring rygsøjlen, nakken, skuldrene, hofterne mm. Ved at arbejde med bindevævet, som er vigtigt at få smidiggjort igennem øvelser og stræk, kan vi undgå noget af den stivhed i kroppen, der øges med alderen.
Se også: Pilates for mænd i Hobro