Yoga i Mariager er for alle kvinder og mænd i alle aldre og med lyst til at styrke krop og sind.
Knirker og knager det lidt rundt omkring i din krop, eller kniber det ind imellem lidt med smidigheden? Eller vil du gerne forebygge at kroppen begynder at knirke eller at sindet bliver lidt stift? Måske er yoga noget for dig - og du er meget velkommen.
Du skal ikke kunne stå på hovedet eller vikle din krop ind i kunstfærdige stillinger for at være med, når vi laver blid Hatha Yoga, der kommer hele kroppen igennem. Vi laver noget forskelligt hver gang, og du vil hurtigt mærke små ændringer til det gode i din krop - og dit humør kan såmænd også være ganske fint efter en yoga time. Vi laver stående, siddende og liggende stillinger og slutter altid af med en liggende afspænding.
Yoga er kendt for at "virke" godt mod en masse ting. Vi lover ikke, at du kan komme alle skavanker til livs, til gengæld vil du forhåbentlig blive bedre til at håndtere dem, der er og også nyde godt af de mange sundhedseffekter, der er ved yoga.
Praktisk info
Medbring din egen yogamåtte
Det er bedst at lave yoga med bare tæer, eller du kan bruge strømper med "dutter" på undersiden. Det er vigtigt med god kontakt til yogamåtten.
Det er bedst ikke at spise alt for store måltider op til timen.
Om Vivi:
Jeg underviser primært i klassisk Hatha yoga, og på mine hold møder du:
• Yoga, der vækker og strækker kroppen, mens du følger din vejrtrækning.
• Styrkende yoga, der nærer dit fundament og din holdning.
• Meditativ og afspændende yoga, der fornyer og genopbygger dig.
Er du ny i yoga, får du et godt fundament for din egen fordybelse, mens du som mere erfaren tilbydes at forfine og fordybe din praksis yderligere.
"Det bedste, jeg har gjort for mig selv, er at begynde at dyrke yoga hos Vivi. Det er så godt for både krop og sjæl. Så tøv ikke med at tilmelde dig selvom du er oppe i årene. Vivi er en dygtig og opmærksom lærer, som forstår at undervise alle aldre. Vivi er et utroligt rart og varmt menneske."
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 06.09.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
2 | Fredag 20.09.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
3 | Fredag 27.09.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
4 | Fredag 04.10.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
5 | Fredag 11.10.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
6 | Fredag 25.10.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
7 | Fredag 01.11.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
8 | Fredag 08.11.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
9 | Fredag 15.11.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
10 | Fredag 22.11.2024 | 13:00-14:15 | Mariager Hallen | Vivi Terkildsen |
Se alle Se færre |
Jeg er yoga- og billedkunstlærer og underviser i Hatha yoga og i keramik. Jeg har mit eget keramiske udtryk og en erfaret holdning til tilstanden yoga.
For mere om begge dele er du velkommen på yogivi.dk