Skip to content
Irrene og Hening Wilsten underviser i yin yoga i Glassalen - FOF Randers

Afbalancerende Yin Yoga

Afbalancerende Yin Yoga

Dette hold er for dig, der ønsker at gå et skridt dybere udover den fysiske yoga med din yogapraksis og/eller bare er nysgerrig på de øvrige elementer indenfor yogaen.

Den fysiske del er Yin yoga, som består af blide bindevævsstræk og er for alle uanset erfaring -  både nybegyndere og øvede.
Bindevævsstræk forbedrer kroppens smidighed, reducerer smerter og giver ro til nervesystemet, så derfor vil du efter yoga klassen opleve en endnu bedre balance  såvel fysisk som mentalt og samtidig mærke energierne flyde endnu friere.
Du vil blive guidet grundigt gennem alle øvelser, så du kan nyde stillingerne og slappe af i krop og sind.
Atmosfæren på holdet er præget af et ønske om at understøtte dig og bliver suppleret med hjælpemidler og musik, for at øge afslapningen, roen og dine egne indsigter.

Hver gang vil vi praktisere fysisk yoga (asana), pranayama (åndedrætsøvelser) og meditation og vi har fokus på et eller flere temaer, som kan være mindfullness, chakraerne, chanting eller andre elementer indenfor yogaen. 

Du vil på skift møde de to yogalærere, som med hver deres indsigter vil sikre, at du får en endnu mere udbytterig og varieret yogaoplevelse.