Skip to content
yoga på måtte træning hos FOF

December Yoga-Workshop

December Yoga-Workshop

Jul & Vintersolhverv - Gør du (for) meget – og er for lidt? Mange af os har i dag travlt med at gøre så meget, at vi ikke altid er helt til stede. Vintersolhverv er et godt tidspunkt til at give plads til at være til stede, og med denne December Yoga gør vi os klar til at runde året af med 3 timers nærvær og fordybelse.
Du bliver guidet i dybe stræk og de bedste yogastillinger med god tid til at komme ind i stillingerne. Du vil opleve meditative og afspændende tilstande, som fornyer og genopbygger dig. Lyset er netop nu på vej tilbage, og vi fejrer det i de fysiske øvelser, hvor det også afspejler sig, at juleglæde er en styrke. Der er fokus på dyb og sund vejrtrækning, som bidrager til øget balance og det begynder allerede, før du træder op på måtten.
Alle kan deltage.
Tag behageligt tøj på - du behøver ikke medbringe måtte og redskaber