Skip to content
yoga på måtte træning hos FOF

December Yoga-Workshop

Jul & Vintersolhverv - Gør du (for) meget – og er for lidt? Mange af os har i dag travlt med at gøre så meget, at vi ikke altid er helt til stede. Vintersolhverv er et godt tidspunkt til at give plads til at være til stede, og med denne December Yoga gør vi os klar til at runde året af med 3 timers nærvær og fordybelse.
Du bliver guidet i dybe stræk og de bedste yogastillinger med god tid til at komme ind i stillingerne. Du vil opleve meditative og afspændende tilstande, som fornyer og genopbygger dig. Lyset er netop nu på vej tilbage, og vi fejrer det i de fysiske øvelser, hvor det også afspejler sig, at juleglæde er en styrke. Der er fokus på dyb og sund vejrtrækning, som bidrager til øget balance og det begynder allerede, før du træder op på måtten.
Alle kan deltage.
Tag behageligt tøj på - du behøver ikke medbringe måtte og redskaber
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 16.12.2023 10:00-13:00 Rosenlund, Niels Ebbesens Gade Vivi Terkildsen
Vivi Terkelsen portræt

Vivi Terkildsen

I 2022 begyndte jeg efter en intuitiv beslutning på uddannelsen til Hatha Yogalærer hos
Kristine Mikkelsen, Center for terapi og selvudvikling i Randers. Valget af lærer er vigtigt for
mig, og med forløbet hos Kristine har jeg bl.a. fået grundig indføring i teorierne, mestrene og
den praktiske praksis, så jeg er godt klædt på til at tage imod dig.
Den klassiske tradition ræsonnerer i mig, og jeg vil som udgangspunkt gerne tilstræbe, at
det er muligt at lave den fysiske yoga, hvor som helst og uden brug af de mange
hjælpemidler, der er tilgængelige i dag. Min undervisning er deraf rundet af de klassiske
stillinger, og jeg har holdundervisning, såvel som jeg laver event- og årstidsinspirerede
sessioner.
Se https://yogivi.dk/om-yogivi1/om-yogaen for mere om mine tanker om yoga og lidt mere om mig her: https://yogivi.dk/om-yogivi1/om-viv