Kender du det med at have mange bolde i luften og have svært ved at finde ro i din hverdag? Så kom med ud i naturen og vær med på denne workshop i Mindfulness.
Naturen kalder på vores nærvær og fordybelse, og med fokus på dig og din krop guides du til et bevidst og kærligt nærvær.
Vi sætter farten helt ned og skaber et rum med tid og ro til fordybelse. Jeg guider dig blidt igennem rolig bevægelse af kroppen og mindfulness-øvelser med fokus på at mærke, lytte og handle på de signaler kroppen giver dig. En bevidsthed du kan tage med videre i hverdagen, så du kan skabe pauser for dig og din krop, sætte farten ned og få mere ro.
Du kan glæde dig til at ligge under trætoppene og efterårshimlen, når vi afslutter med en afspænding.
Alle kan være med, du behøver ikke at have arbejdet med mindfulness før.
Mødested: P-pladsen bag Kongens Ege på Gammel Hadsundvej 2. Medbring et liggeunderlag samt varmt tøj efter vejret.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 17.09.2022 | 10:00-11:30 | Skovbakken | Birgithe Bjerre Holse |
Jeg er uddannet Psykomotorisk terapeut og hjælper mennesker med at kunne regulere nervesystemet fra en tilstand af stress til en tilstand af ro med kropslige redskaber. Dette til blandt andet at håndtere stressende situationer og uro i hverdagen. Jeg har erfaret at med disse redskaber kan mine klienter, selv skabe mere ro og overskud i deres hverdag og håndtere mange af de udfordringer der kommer i livet.
Jeg møder altid dig som et hele menneske, der hvor du er, både fysisk, psykisk og social med de udfordringer og ressourcer du har. Dette finder jeg vigtigt, da jeg i min klinik i Randers hjælper klienter med blandt andet tegn på stress såsom kropslig uro, tankemylder, søvnproblemer og spændinger omkring nakke og skuldre.