Skip to content
Stresshåndtering, indre ro, FOF Randers Mariagerfjord

Sæt tempoet ned - forøg din indre ro

Sæt tempoet ned - forøg din indre ro

Et kursus for dig, der i langt højere grad vil kunne vælge indre ro frem for stress, når du udfordres.
Kurset vil være en kombination af undervisning, hvor du får forståelse for kroppens naturlige reaktion under pres og meget enkle og virksomme teknikker, der kan gøre det langt nemmere for dig at bevare eller genfinde roen, når stressen allerede har indfundet sig. Vi vil have kroppen i fokus, da det er her vi kan vende tilstanden fra stress til ro. Det gavner din livskvalitet og forebygger sygdom

Vi kommer omkring teknikker til:
at styrke jordforbindelsen, så det er lettere at stå på gyngende grund
at bevare kontakten med din indre kerne, når livet går lidt stærkt
at afbalancere din personlige afgrænsning i forhold til omgivelserne
at rumme dine følelser 

Teknikkerne tager udgangspunkt i fokus på kroppen, men er alle teknikkikker vi laver siddende på en stol. Det kræver ikke fysisk aktivitet, men blot lysten til at undersøge og udvikle dit fokus på kroppen. Du udvikler dine kropslige færdigheder og kan anvende dine teknikker, hvor du måtte befinde dig og have brug for din egen særlige støtte.
I undervisningen vil indgå en forståelse af hvordan vores primitive nervesystem aktiveres uden at vi er herre over det og hvordan vi kan hjælpe det med at regulere sig. Du får redskaber til at bringe dig selv fra stress og uro til større indre ro og afslappethed.
Der bliver max. 8 deltagere på holdet og mængden af undervisning er afpasset til prioritering af ro.