Skip to content

FOF Randers-Mariagerfjord kan åbne for indendørs tilbud fra 21. maj 2021, som situationen ser ud nu. Hold øje med hjemmesiden, hvor vi opdaterer løbende.

Foredrag med Rune Engelbrecht Larsen hos FOF Randers-Mariagerfjord

Rune Engelbreth Larsen: Vildere dansk natur

Rune Engelbreth Larsen: Vildere dansk natur

Debatskabende Foredrag i Mariager i Den gamle biograf. Vildere Dansk natur - som svar på naturens forringelse

I et billedrigt Power Point-foredrag redegør forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen for, hvorfor dansk naturpolitik og naturforvaltning ikke har standset den igangværende udryddelse af arter naturforarmelse. F.eks. mister Danmark sommerfugle i et rasende tempo, og næsten en femtedel af vores sommerfuglearter er allerede uddøde. Nationalparkerne er f.eks. heller ikke udviklet efter det internationale nationalpark-koncept, og derfor er der brug for at gentænke en dansk naturforståelse, der i højere grad tager udgangspunkt i naturens egne præmisser.


Foredraget præsenterer grundtanker i bogen 'Danmarks genforvildede natur' (2020), der beskriver, hvordan Danmark sammenlagt kunne begynde med at få over 600 kvadratkilometer vildere natur fordelt på en lang række større naturområder, der allerede er offentligt ejet, bl.a. i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Det kræver, at vi bl.a. er villige til f.eks. at få flere vildheste, elge og bisoner ud forskellige steder i naturen, for at naturen selv kan komme på fode igen. Disse nøglearter er nemlig økosystemernes manglende natur-ingeniører, som vore øvrige arter er udviklet i et evolutionært samspil med gennem tusinder af år - men som de mangler i dag. Får vi sådanne nøglearter tilbage, bliver både natur- og oplevelsesværdierne mangedoblet til gavn og glæde for naturen – og for os, der gerne vil opleve den.


Rune Engelbreth Larsen er medlem af Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening og sidder i Etisk Råd.