Skip to content

FOF Randers-Mariagerfjord kan åbne for indendørs tilbud fra 21. maj 2021, som situationen ser ud nu. Hold øje med hjemmesiden, hvor vi opdaterer løbende.

Kursus vævning FOF

Væv et tørklæde

Væv et tørklæde

Vi væver på rammevæv.

Kurset er til dig der gerne vil prøve kræfter med væven, måske har du fået en væv, eller købt en væv fordi du gerne vil i gang med det gamle håndværk, eller skal have processen genopfrisket. Til dig der gerne vil sætte dit personlige aftryk på et tørklæde, du helt selv har vævet.
På kurset skal vi væve et tørklæde i en lærredsbinding. Vi væver i uldgarn, Supersoft fra Knoll, et garn der er nemt at arbejde med, og kvaliteten af det færdig vævede tørklæde er dejligt blødt. Jeg har færdige opskrifter med på tørklæder, og jeg har garn i flere farver, der passer til opskrifterne.
På de 2 kursus-dage vil du lære at sætte væven op, og arbejde fra opskrift til færdigt produkt. Jeg vil introducerer og demonstrerer de forskellige processer, der skal til for at komme i gang: Skære trend, for-ritte, bomme, ritte, frembinde og væve. Vi snakker om, hvordan man væver flotte kanter, monterer det vævede og efterbehandling.

Du behøver ikke have din egen væv for at deltage, men har du selv en væv, som du kan tage med, vil det være en fordel, for så har du mulighed for at arbejde på væven mellem kursus-dagene. En rammevæv, en klapvæv (skaftevæv), en tangentvæv, en terapi væv, kan alle bruges. Jeg stiller rammevæve til rådighed.

Vævekurset er for både nybegyndere og øvede.

Medbring: skrivegrej og papir til notater, et målebånd, hvis du har en væv, så tage alt med til væven. Øvrige materialer er inkluderet i kursus-prisen.