Skip to content

FOF Randers-Mariagerfjord kan åbne for indendørs tilbud fra 21. maj 2021, som situationen ser ud nu. Hold øje med hjemmesiden, hvor vi opdaterer løbende.

Gå til keramik hos FOF

Keramik i Tvede

Keramik i Tvede

Keramik-kursus for alle

Drømmer du om at dreje din egen keramik? F.eks. krus, kopper og tallerkner mv. Eller modellere og formgive fade, skåle, figurer, dine egne designede porcelænsperler eller noget helt andet? På dette keramik-kursus bestemmer du selv, hvad du vil lave. Kun fantasien sætter grænser. Der er 4 el-drejeskiver til rådighed, med guidning og vejledning, så der er god mulighed for at træne det gamle keramikerhåndværk.
Jeg hjælper dig, til at få lavet det du ønsker, indenfor lerets og brændingens mange muligheder. Vi arbejder fortrinsvis med stentøjsler, og der er også mulighed for at arbejde med porcelænsler. Der undervises i formgivning, dekoration og brænding af ler. Du vil blive præsenteret for forskellige teknikker, såsom drejning, pladeteknik, pølseteknik, kvætsning, haletudseteknik, modellering, sgrafitto m.m.
Der er stort udvalg af penselglasurer i alle farver, samt andre mere ”oldfashion” hælde-/dyppeglasurer. Dertil begittefarver og andre dekorationsfarver. Udover stentøjsbrænding, er der mulighed for rakubrænding i løbet af perioden. Alt sammen giver uendelige muligheder for kreativ udfoldelse.

Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.
Der må påregnes materialeudgifter på ca. 300-500 kr. alt efter forbrug.