Skip to content

FOF Randers-Mariagerfjord kan åbne for indendørs tilbud fra 21. maj 2021, som situationen ser ud nu. Hold øje med hjemmesiden, hvor vi opdaterer løbende.

Male og tegne kursus hos FOF Randers Mariagerfjord

Maleri og tegning

Maleri og tegning

Er du vild med at male, eller vil du gerne lære det? På dette kursus vil vi bl.a. arbejde med farvelære, komposition, akrylmaling, kreative tegneøvelser, 
motiver og meget mere, så der er rig mulighed for at få vækket din kunstneriske side. Du får kendskab til billedets virkemidler, inspiration og vil udvikle 
dit eget billedsprog. I undervisningen er der små oplæg, øvelser og selvstændigt arbejde med vejledning.

Måske har du malet før, måske ikke - det har ikke den store betydning. Det vigtigste er, at du synes, at det er sjovt at male. Passion for maleri, proces og eksperimenteren er det gennemgående tema i undervisningen, og du vil få nogle redskaber til at få større og vedvarende maleglæde.

Kurset henvender sig både til begyndere og let øvede. 

Underviseren sender besked til alle deltagere før start på kurset om, hvilke materialer I skal have med til første gang. 

Der bliver en mindre materialeudgift i løbet af kurset.