Skip to content

Mias mini zumbini 0-2 år

Mias mini zumbini 0-2 år

Zumbini® er sang, dans og leg for børn i 0-2 årsalderen og deres forældre/bedsteforældre.

Zumbini® er udviklet af Zumba® og BabyFirst som bruger musik og bevægelse til at fremme kognitiv-, social-, følelsesmæssig- og motorisk- udvikling, alt sammen maskeret på en sjov og engagerende måde. Zumbini er faktisk udviklet til børn i alderen 0-4 år og deres voksne, der ønsker at have det sjovt og knytte bånd til jeres børn, men i vores Mommies house koncept laver vi Zumbini til de helt små. Zumbini® kombinerer musik, dans og pædagogiske værktøjer i en ca. 45 minutters time, med en masse læring og sjov. Vi synger, danser og spiller på instrumenter. Det er oplagt at deltage i både holdet med "yoga sammen med baby" og efterfølgende "zumbini mini", men man kan også bare vælge et af holdene.

Hvorfor komme til Zumbini®?
Zumbini® skaber et rum for børnene, som er helt unikt og hvor det handler om børnenes forhold til musik, dans og glæde, samtidig med I får en helt særlig oplevelse i fællesskab med jeres barn. Kom og vær med og få en unik oplevelse med dit barn, som kun binder jer tættere sammen. Vi har ca. 45 minutters Zumbini og efterfølgende vil der mulighed for en kop kaffe i vores lounge.

I kan også medbringe jeres madpakker, kage og holde mødre gruppe i loungen efterfølgende.

Vi har et par højstole, og et puslebord, som I kan benytte jer af. Der er ligeledes en dejlig gårdhave, som børnene kan sove i, mens I tager en kop kaffe. Der er en lille trappe ned til vores gårdhave, som vi hjælper hinanden med at komme ned ad med barnevognen.
Børnene elsker det og alle er velkomne.