Skip to content

Dig og mig og magthaverne

Dig og mig og magthaverne

TV Avisens Klaus Bundgård Povlsen serverer eftertanke og gode grin med en rask tur gennem det politiske TV-landskab. Et landskab, hvor vi næsten alle sammen stemmer på valgdagen. Men ikke stoler på politikerne resten af året! Kan vi få en dansk Trump? Har vi – som man hævder – de politikere, vi fortjener? Og bliver politikerne behandlet efter fortjeneste?
 
Klaus Bundgård har haft politikerne tæt inde på livet siden 1990’erne og giver med en stribe eksempler – de fleste morsomme! – sit bud på, hvorfor vi og politikerne har det, som vi har det med hinanden. Og hvorfor medierne behandler politikerne, som de gør.
 
Efter foredraget inviterer Klaus Bundgård dig til en samtale om vejen frem: Hvordan kan vi hver især få mere ud af politikerne, pressen og hinanden? Et foredrag der underholder og gør klog.