Hjemmesider skal også have service engang imellem - fra mandag d. 21. september kl. 18 til tirsdag d. 22. september kl. 02 er det desværre ikke muligt at bestille plads på vores super fede hold
Hjemmesider skal også have service engang imellem - fra mandag d. 21. september kl. 18 til tirsdag d. 22. september kl. 02 er det desværre ikke muligt at bestille plads på vores super fede hold
En gerningsmand efterlader sig altid mindst ét spor – for politiet er det blot et spørgsmål om at finde det.
Det er faktum i de mange kriminalsager, som tidligere vicekriminalinspektør Bent Hytholm Jensen og retsmediciner, professor Hans Petter Hougen har været med til at opklare som virkelighedens CSI.
Med udgangspunkt i flere spændende sager fra ind- og udland, fortæller de to om arbejdet, hvor både erfaring, opmærksomhed og tålmodighed er vigtige faktorer.
De to karismatiske mænd åbner også op for de mere private sider og fortæller, hvordan de har kunnet bevare sig selv og se lyst på livet, selv når de har stået med de mest modbydelige opgaver og set resultatet af menneskelig ondskab.
Ved foredraget får publikum også indsigt i udviklingen indenfor kriminalteknik og sporsikring og det store internationale samarbejde.
Om Hans Petter Hougen
Professor i retsmedicin, dr.med., ph.d med over 30 års erfaring i retsmedicin på Retsmedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Medical Examiner Department, Miami, Florida og i talrige lande rundt om i verden, med et bredt interessefelt inden for faget med særligt fokus på skud- og eksplosionsskader samt anvendelse af retsmedicin i internationalt menneskerettighedsarbejde. Statsobducent i perioden 2004-2017
Om Bent Hytholm Jensen
Tidligere vicekriminalinspektør og leder af gerningsstedsgruppen hos Nationalt Kriminalteknisk Center. Bred erfaring med kriminalteknik og sporsikring fra over tre årtiers arbejde for dansk politi. Erfaring fra både ind- og udland. Har arbejdet med kendte sager som fx branden på Scandinavian Star, Lundin-sagen og sagen om Amagermanden.