Skip to content

Hjemmesider skal også have service engang imellem - fra mandag d. 21. september kl. 18 til tirsdag d. 22. september kl. 02 er det desværre ikke muligt at bestille plads på vores super fede hold

Lise Nørgaard

Lise Nørgaard

Jeg har kendt Lise Nørgaard i otte år. Nemlig siden jeg skrev den store officielle biografi i bogform hos Gyldendal med titlen ”Lise Nørgaard – de første 100 år” (2017). Siden redigerede jeg citatsamlingen ”Livet ifølge Lise Nørgaard” (2020), og har også skrevet definitive bøger om ”Matador” (2020) og ”Huset på Christianshavn” (2022). Og så var Lise Nørgaard min ven. En varm, generøs, vidende og meget morsom ven, så mennesket Lise er en stor del af fortællingen i foredraget om hendes liv og værk. Det bliver altså et foredrag med filmklip, humør, perspektiv og pep, som Lise Nørgaard selv kunne lide det. Foredraget er velsignet af Lise selv, og om det at jeg holdt foredrag om hende, sagde hun: ”Held og lykke med det. Du vil sikkert gøre det bedre end jeg!” 
 
Lise Nørgaards Matador – Fup eller fakta
Med udgangspunkt i den store coffe-table bog ”Matador” (2020) fortæller jeg historien om det, man godt kan kalde for ”verdens bedste tv-serie”. Dens skabelse og alle de hemmelige anekdoter fra maskinrummet, hvor Lise Nørgaard, Erik Balling og de store stjerner som Ghita Nørby, Malene Schwartz, Helle Virkner, Jørgen Buckhøj og Holger Juul Hansen regerede. Siden jeg skrev en biografi om hende i 2016, blev Lise Nørgaard min ven. En varm, vidende og meget morsom ven, så mennesket Lise er også en stor del af fortællingen. Det bliver med andre ord et foredrag med filmklip, humør, perspektiv og pep, som Lise Nørgaard selv ville elske. Foredraget er velsignet af Lise selv, og om det at jeg holdt foredrag om hendes værk, sagde hun: ”Held og lykke med det. Du vil sikkert gøre det bedre end jeg!”