Skip to content

De Sjælandske alper

De Sjælandske alper

Turen her er for dig der kan lide at gå i længere tid og kan holde til en tur på ca. 15 km.

Vi starter i Nørre Vallenderød ved busstoppestedet midt i landsbyen, du kan evt. sætte din bil på boldbanen lige over for.

Vi går op til Maglesø - hvis vejret er til det tager vi den stejle tur ned til Maglesø og tager turen rundt, hvis det ikke lige passer dig, så er det også her, at en pause er passende. Vi tager omkring Iglesø inden vi oplever De Sjællandske Alper og Maglesø fra den anden side, finder vejen tilbage til Tjørnede inden vi er tilbage i Nørre Vallenderød.

Vi går på asfalt det meste af turen, på ganske fredelige småveje, vi er dog lige kort forbi en noget trafikeret vej

Træner du til din kommende Caminorejse, så er dette en oplagt mulighed for at få gået med dit udstyr. Jeg deler gerne mine erfaringer for at gå langt, hvis det har interesse.

Medbring gerne vandre-stav eller stænger, vand, en lille madpakke og evt. noget at sidde på alt efter dit behov. Du skal selvfølgelig have tøj og udstyr på efter årstiden, vejr og behov.