På dette kursus tager vi udgangspunkt i de kunstværker, du selv beundrer og finder inspirerende – hvad enten det er portrætter, landskaber eller abstrakte udtryk. Alle kan deltage, og der kræves ingen forkundskaber.
Vi arbejder med grundlæggende teknikker og billedforståelse og undersøger blandt andet:
– Forskellige typer penselstrøg, og hvordan de kan kombineres
– Hvordan du forenkler fotos og visuelle indtryk til et malerisk udtryk
– Teknikker til at skabe form, dybde og balance i billedfladen
– Forberedende skitser og metoder til at overføre motiver til lærred
Kurset lægger vægt på personligt udtryk, teknisk forståelse og malerglæde – og giver dig en god base for at komme videre med din egen praksis.
📌 Dette er et introduktionsforløb, der kan stå alene, men som også kan forbindes med et længerevarende malekursus. Du kan læse mere under holdteksten Akrylmaling.
Materialer:
– 3–5 pensler i forskellige bredder
– Krus til vand
– Paletkniv
– Palet til at blande farver – plast eller glas
– Køkkenrulle eller viskestykke
– Forspændt lærred eller blok akvarelpapir
– HB-blyant eller vintrækul til skitsering
– Maling: Du vælger selv antal og type farver
Undervisningen foregår på engelsk.