Skip to content

Tegning og Maling

Har du lyst til at blive rigtig god til at tegne, så kom og vær med.

Alle kan lære at tegne. At tegne er bare et håndværk.

Vi tegner efter Betty Edward tegnemetode. Det er efter min overbevisning, den hurtigste og mest effektive vej til at lære at tegne. Betty Edwards tog udgangspunkt i, at det er i den kreative højre hjernehalvdel kreativiteten sidder, så ved at lukke ned for den logiske venstre og åbne for den højre, tegner vi op til 80 % bedre. Teknikkerne er at tegne ulogisk. Dvs. blandt andet meget langsomt, på hovedet, tegne luft omkring en stol, i stedet for at tegne stolen osv.

Al undervisning er individuel. Vi starter samme sted, men da vi er på forskellige niveauer, bliver vi ikke ved med at følges ad.

Medbring: Bløde blyanter 3B-8B, det står på dem. Du behøver ikke at have alle seks, en 3B og 8B er nok. 3B er lidt hård og tegner gråt, hvorimod 8B er meget blød og tegner sort, hvilket vi har brug for. Viskelæder, gerne et blyantsviskelæder eller et modellér viskelæder til at komme ind i hjørnerne med, tegnepapir, kopipapir og en stub. Det er en "blyant" af papir, til at fade farven ud med.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 15.01.2025 10:00-12:35 Jernbanegade 62 A Britt Wilken
2 Onsdag 22.01.2025 10:00-12:35 Jernbanegade 62 A Britt Wilken
3 Onsdag 29.01.2025 10:00-12:35 Jernbanegade 62 A Britt Wilken
Se alle Se færre

Britt Wilken

Jeg hedder Britt Wilken, og jeg er billedkunstner, illustrator, tegner, og underviser. Jeg har tegnet og malet hele livet, og i 2006, besluttede jeg mig for at gøre noget seriøst ved maleriet. Siden er det blevet til rigtig mange udstillinger, og flere hundrede solgte tegninger og malerier.  

Jeg har siden april i år, haft eget galleri på min adresse i Jyllinge. Har du lyst, er du velkommen til at komme forbi og se mine udstillinger. Du kan også se mine malerier på Brittwilkenart.dk
Jeg har de sidste 6 år undervist i tegning og maling, hos FOF og privat, på min adresse i Jyllinge.