På dette nybegynderhold (også velegnet for seniorer) bliver du trygt introduceret til de grundlæggende Hatha yoga-stillinger i et roligt tempo, hvor der er god tid til at mærke kroppen og finde ind i stillingerne.
Vi arbejder med hele kroppen og styrker balance, smidighed, kropsbevidsthed og muskulær stabilitet. Samtidig har vi fokus på vejrtrækningen, som er en central del af yogaens virkning og hjælper med at skabe ro i både krop og sind.
Gennem undervisningen får du en grundig indføring i yogaens teknik og opbygger redskaber, du kan tage med dig videre i hverdagen – både til afspænding, øget velvære og bedre håndtering af spændinger og stress.
Hver undervisningsgang afsluttes med en guidet afspænding, så du går herfra med ro i kroppen og fornyet energi.
Alle kan være med – uanset erfaring, alder eller fysisk form.